Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mad og måltider

Den Børnehave venlige madpakke

OBS! Pr. 1. august 2023 vil der være frokostordning i Tvedholm By-gruppe

Når dit barn begynder som 3-årig i By-& Skovbørnehaven Tvedholm, er det måske første gang I som forælder skal i gang med at smøre madpakke.

Det er erfaringen, at man som forældre kan være i tvivl om hvad der udgør en god madpakke Derfor vil vi her søge at beskrive lidt om hvad vi ved der virker. Det handler både om indholdet og selve madkassen.

Særligt er det vigtigt for alle børn at de kan genkende deres mad. Derfor skal frugtposer/ formiddagsposer og madkasser være let genkendelige for jeres barn. Derudover er en god madkasse, er en madkasse, barnet selv kan åbne og lukke.

Drikkedunken skal være med en lille åbning, således vandet ikke ryger ud når og hvis den vælter.

Husk der også er navn på madkasse og drikkedunk.

Indholdet i madpakken bør være varieret og individuelt.

Begrænse mængden af sukkerholdige produkter og I skal helt undlade at medbringe kage, slik, yoghurt og drikkevare ud over vand i vanddunken.

Vand og økologisk mælk til madpakkerne bliver tilbud i By- & Skovbørnehaven Tvedholm.

Yderlige inspiration om kost og måltider kan hentes her på altomkost.dk's hjemmeside. 

Særlige Lejligheder

Afslutningsfest: By- & Skovbørnehaven Tvedholm har tradition for en fælles afslutning for de ældste børn fra både by og skov inden skolestart. De sidste par år har afslutningsfesten været afholdt i skoven, med mad over bål, skattejagt og skov Disko

Lejlighedsvise har vi maddage i By- & Skovbørnehaven Tvedholm hvor målet er at skabe en anderledes og spændende ramme for måltidet. En maddag kan være ”smør selv” hvor alle familier bidrager til et stort koldt/lunt tag selv-bord eller varm mad, som tilberedes i mindre fællesskaber.

Bål i skoven er altid en succes og her laver vi oftest en lille menu på bålet til børnene. Fx en skovurtesuppe med forskelligt grønt, bager brød eller pandekager osv.

Ved fødselsdage er det muligt at fødselsdagsbarnet medbringer lidt til uddeling på stuen/gruppen

Fx en hjemmebagt bolle, rosiner, ostepaps, eller noget frugt. Ingen kager og slik