Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om By-& Skovbørnehaven Tvedholm

Fællesskabsfølelsen vægtes højt i Tvedholm

I By-& Skovbørnehaven Tvedholm skal alle børn opleve at være en del af et fællesskab. Hvor der er plads til forskellighed, og kendskab til fællesskabets forpligtigelser.

Nærværende voksne skal være kendetegnede for barnets møde med By-& Skovbørnehaven Tvedholm

Nærvær begynder i døråbningen, hvor vi får sagt godmorgen og bestræber os på, at alle får en god  og rolig start på dagen i børnehaven.

Tryghed er afgørende for trivsel, læring og udvikling

Tryghed til gode ser vi organisatorisk via vores aldersopdelte stuer. Herved får det enkelte barn 2-3 primære voksne, som de har et særligt tilhørsforhold til. Dette giver børnene det nødvendige fundament for at søge nye udfordringer.

Vi har fast dagsrytme, der giver børnene forudsigelighed i hverdagen og derfor bidrager til trygheden.

I den første tid i børnehaven, er vi meget opmærksomme på at skabe en tryg ramme omkring de nye børn.

Fakta om By-& Skovbørnehaven  Tvedholm

By-& Skovbørnehaven Tvedholm er en af 11 institutioner i Dagtilbud Semiariekvarteret, og bestående af henholdsvis en Skovgruppe og en By-gruppe. Tvedholm er normeret til 61 børn - 31 børn i Skovgruppen og 30 i By-gruppen.

By-gruppen har sin base på Beatesmindevej 177 i Gug.

Skovgruppen starter også ud fra Beatesmindevej med busafgang kl. 8.15 til deres daglige base på Gultentorp vej 44 ved Poulstrup sø. Skovgruppen kommer tilbage til Beatesmindevej kl. ca. 15.30

Det er forældrene der, via pladsanvisningen, beslutter om barnet skal indmeldelse i Skov- eller By-gruppen.

Både i Skov- og By-gruppen er børnene aldersopdelte i basis -grupper.

  • By-gruppen: Stjerne og Måner
  • Skov-gruppen: Larver og Sommerfugle